Ork! Ork! Ork! ( Trolde jægerens prøve)
- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 1 uge, 5 dage siden af
Morten O.
Viser 0 svartråde
Viser 0 svartråde
Et dnd 5.5e eventyr som er vendt lidt på hoved. Spillerne spiller orker og gobliner.
Men hvem kunne være interesseret i at være med?
Ork! Ork! Ork! ( Trolde jægerens prøve)
Kapitel 1 – Den Store Grisefest
Regnen har gjort jorden til mudder. Røgen fra hundredvis af bål hænger lavt mellem de skæve telte, og lugten af brændt kød, sur øl og våde ulve fylder luften.
Dybt inde i Mørkskoven ligger klanen Waanaz – en lille, stamme af orker og gobliner. Men måske de stærkeste og de klogeste orker blandt de andre stammer.
I generationer har mennesker, dværge og elvere kaldt jer monstre. De fortæller historier om helte, der dræber orker og gobliner for guld og ære. Hver gang en eventyrgruppe rider gennem skoven, er det jeres fætre, kusiner og venner, der bliver jaget, ikke omvendt.
For jer er det menneskene, der er monstrene.
I dag burde være en glædens dag.
Én gang om året samles hele klanen til Den Store Grisefest, hvor årets største vildsvin bliver stegt over bålet, de unge krigere skal bevise deres værd, og høvdingen udpeger dem, der skal beskytte stammen det kommende år.
Der er konkurrencer, druk, slagsmål og pral. Goblinerne forsøger at snyde i næsten alle konkurrencer, mens orkerne foretrækker at løse uenigheder med næverne.
I år er noget anderledes.
Klanens gamle shaman har haft et ildevarslende syn.
”Jeg så røde flammer på nattehimlen. Jeg så blod på fanen. Jeg så fremmede med skinnende rustninger. Hvis ingen handler, vil Waanaz være glemt, før næste fuldmåne.”
De fleste grinede ad ham.
Shamanen grinede ikke.
Og nu kalder høvding Gornaz på jer.
Ikke fordi I er klanens største helte.
Ikke fordi I er de modigste.
Men fordi I er de eneste, der stadig skylder ham tjenester.
Mens resten af klanen fejrer, bliver I ført ind i høvdingens store telt. Han lægger en tung hånd på bordet, ser rundt på jer og knurrer:
”Der er arbejde. Og hvis I klarer det… bliver I måske til noget. Hvis I fejler…”
Han peger mod gryden, hvor grisefedt bobler.
”…så bliver I aftensmaden.”