Velkommen til

Hillerød Strategi- og Rollespils Forening

Pioneers of Timberwall

Viser 0 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #34286 Svar
      Nikolaj S
      Deltager

        Til dem der er interesseret i et nyt rollespil jeg tænkte på at prøve at sætte op i den kommende spilleweekend:

        I er pionerer. Kontinentet Jantori er ved at være overbefolket, og håbet rettes udad. Nogle har taget til søs, i håbet om at finde nye hjem, hvor andre, har taget imod øst, indlands.

        Der har længe været forsøg på at bryde igennem den tilsyneladende uendelige skov, ofte blot kaldet Timberwall, som næsten har været umulig at finde et sted at bruge til at bosætte sig i. Teknologien har simpelthen bare ikke været tilstrækkelig, til at fjerne skoven hurtigt nok.

        Men nu har spejdere fundet en større åbning i skoven. Lejre blev slået op, og mindre fort sat op langs den østlige kant, blot som en sikkerhedsforanstaltning.

        Dyrelivet her var dog anderledes. Dyrene herinde var ikke som de kendte dem, og flere spejdere meldte at have oplevet meget aggressiv adfærd fra skovens beboere. Indtil nu var der intet tegn på andre mennesker.

        Men der var helt sikkert noget derinde. Ingen var enige om hvad, men vejen øst ville ikke blive som vejen havde været det indtil nu… og nu havde pionererne ramt den første rigtige udfordring. Blandt mystiske udsagn fra spejderne, samt folk der talte om stemmerne der prøvede at få kontakt til dem, var der masser af problemer at se til… Og der er ikke længere mulighed for at få hjælp hjemmefra.

        I vil være blandt pioneerne, ivrige efter at skubbe imod øst, af forskellige årsager. Det er jeres typiske middelalder verden – I har haft et liv før denne tur! Verden har været så dejligt simpel indtil nu, hvor I blot har koncentreret jer om jeres job, og nydt det simple, ukompliceret – og en anelse kedelige – liv.

        —-

        Systemet er D6 Fantasy. Tænk over hvad jeres character har været god til, og arbejdet med, i løbet af deres liv. Der er intet overnaturligt til at starte med. Session 0 laver vi characters og sørger for at etablere en ordentlig baggrund, samt hvordan I kender hinanden.

        Der vil være udforskning, kamp for livet, og andre lignende eventyr, samt en masse navigering igennem den knap så simple politik, herude hvor den gamle lov og orden man har været vandt til, ikke længere er gældende. Tænk derfor gerne personer, der kan passe ind i lidt af hvert.

        Skriv endelig hvis I har yderligere spørgsmål her.

    Viser 0 svartråde
    Svar til: Pioneers of Timberwall
    Dine informationer:




    Videre til værktøjslinje