Velkommen til

Hillerød Strategi- og Rollespils Forening

Landlig Idyl med 5E

Viser 19 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #34399 Svar
      Rune K
      Deltager

        Hejsa

        Jeg kom i tanke om at jeg ikke har lavet et oplæg til min kampagne, “Der er så dejligt på landet,” så det må jeg hellere rette. Det kan godt være at det bliver lidt langt.

        Landet Lyria er en ung nation, kun omkring 100 år gammel, og “kun” på sin anden konge. Det er et land grundlagt af en massiv gruppe af flygtninge af alle mulige racer, som forlod deres hjemlande mod syd, da et menneskestyret imperium begyndte at følge en overlegenheds ideologi og gik i gang med at udrydde alle andre.
        Henover de 100 år har landet konstant skubbet sine grænser, hovedsageligt imod øst og vest, da vejen mod nord er blokeret af vand, og vejen mod syd rammer den magiske katastrofe zone kalder “the Cauldron”. Og det er her tingene begynder at blive interessante, for i den nuværende syd-vestlige udkant af riget, ligger en dal. En dal som kun indenfor de seneste 30 år har set udbredelsen af civilisationen, og som derfor stadig regnes som et vildt grænse område.

        Dalen er styret af Baron Dechanta, og hans familie. Dechanta er kendt som en drevet mand, der aktivt arbejder på at udvide sin indflydelse, både omkring sit hjem og ved det kongelige hof. Hans familie består af en kone, en søn på grænsen af teenage alderen, og en datter på omkring 6 år.
        Selvom baronen altid søger nye ressourcer og mere royal støtte, er han ikke en grådig mand, meget af hans spirende rigdom og indflydelse bliver ført tilbage i hans land, hvor han sørger for sine bønder og arbejder for at sikre deres fremtid. Dermed ikke sagt at den gode baron er så god igen; for det er velkendt at han har en tendens til at straffe sine hjemmelige modstandere meget hårdt, samtidig med at han skruppelløst tramper henover de der forsøger at stå i vejen for hans politiske ambitioner.

        Alt om Baron Dechanta bør dog forstås i datid.

        For ikke så længe siden kom et sendebud fra dalen nemlig til hovedstaden, med en besked om at baronens fæstning var blevet overtaget af voldsomt aggressive planter på meget få timer og at de lokale havde set sig nødsaget til at forsegle borgen med baronen og hans familie i den.
        Hans Majestæt har samlet en gruppe af mere eller mindre loyale krigere, og sendt dem afsted med støtte fra kirken for at håndtere problemet. Der er dog den lille hage at skulle baronen vise sig at være omkommet, bliver det op til denne gruppe at tage kontrollen med området til en bedre løsning kan findes.
        Til dette formål sendes der, efter gruppens afsked, en gruppe på 100 soldater, med 15.000 guldstykker og en kongelig rådgiver, til at assistere den eventuelle overtagelse af dalen. Hans Majestæt forventer naturligvis løbende rapporter og positive resultater, skulle gruppen overtage ledelsen i dalen.


        Meta:

        Kampagnen bliver sat i D&D 5E. Den kommer til at fokusere på en blanding af eventyr i et vildt grænseland, i kombination med politik, opbygning af civilisationen i dalen, og naturligvis en masse rollespil.

        Tanken med kampagnen er at den skal være en slags åbent bord, hvor alle spillere skal kunne gå til og fra når de har tid og lyst, mens deres karakterer har en blivende plads i verdenen. Det betyder også at det er muligt at lave en karakter som sætter ting i gang, som resten af gruppen bliver nødt til at holde styr på, eller få styr på igen, hvis spilleren til den karakter ikke kan være til stede i længere tid.

        Verdenen bliver som udgangspunkt levende, hvilket i dette tilfælde betyder at der sker mange ting selv om de ikke bliver sat i gang af spillerne. Det betyder også at hvis en karakter sætter noget i gang, så vil det fortsætte med at udvikle sig, også hvis det bliver skubbet i baggrunden. Spillernes valg kommer til at have afgørende indflydelse på verdenen, så fjender kan vende tilbage, folk der efterlades sure kan gå og koge på det til de måske beslutter sig for at gøre noget drastisk, osv.

        Alle karaktererne kommer til at være på samme level hele vejen igennem, så selv hvis en spiller forlader gruppen i et stykke tid, så er karakteren samme level som de andre når spilleren vender tilbage. Jeg gør det på den måde fordi det giver bedre mening at en karakter der stadig gør ting i baggrunden stadig kan være nyttig når den vender tilbage til scenen.

        Næsten alt materiale fra Wizards of the Coast er acceptabelt, dog vil jeg gerne lige tages med på råd hvis der er nogen der ønsker at bruge Unearthed Arcana materiale.

        Krav
        Der er to alt-overskyggende krav til karaktererne:
        1) karakteren skal have en form for loyalitet til sit land når kampagnen begynder.
        2) karakteren skal have en grund/lyst til at gå på eventyr, og/eller risikere sit liv for/i det her område.


        Alle er velkomne, selv om jeg dog helst ser at der ikke er mere end 5 spillere per gang. Hvis det skulle ske at der er flere der gerne vil være med, så vil jeg se på at lave et “først til mølle” system på forummet eller facebook, eller, hvis det stikker helt af, dele gruppen op og så spille hver anden onsdag på hver gruppe. Men det er langsigtet, lige nu er jeg glad for alle der vil deltage :)

      • #38081 Svar
        Tobias B T
        Deltager

          Jeg spørger lige nu hvor vi er blevet sat til at styre byen, Hvad har vi at gøre med, sådan helt generelt

          Længere liste:
          [ul]
          [li]Befolkning?[/li]
          [li]Boliger?[/li]
          [li]Mad?[/li]
          [li]Materialer? (Let adgang til sten og jern)[/li]
          [li]Specielle bygninger og arbejdere? (Møller, savværk, Smedjer sådan ting) [/li]
          [li]Terræn? (Flode, bjerge og sådan noget)[/li]
          [li]Veje? (hvor let er det for folk at komme her hen?)[/li]
          [/ul]

          Derudover hvilke festligheder bliver holdt i landet, er der nogle kulturelle træk som vi burde kende til?

          Sidst, men ikke mindst: Hvad er skatten vi betaler på, og hvornår skal det ind.

        • #38082 Svar
          Rune K
          Deltager
            Tobias B T wrote:
            Jeg spørger lige nu hvor vi er blevet sat til at styre byen, Hvad har vi at gøre med, sådan helt generelt

            Længere liste:
            [ul]
            [li]Befolkning?[/li]
            [li]Boliger?[/li]
            [li]Mad?[/li]
            [li]Materialer? (Let adgang til sten og jern)[/li]
            [li]Specielle bygninger og arbejdere? (Møller, savværk, Smedjer sådan ting) [/li]
            [li]Terræn? (Flode, bjerge og sådan noget)[/li]
            [li]Veje? (hvor let er det for folk at komme her hen?)[/li]
            [/ul]

            Derudover hvilke festligheder bliver holdt i landet, er der nogle kulturelle træk som vi burde kende til?

            Sidst, men ikke mindst: Hvad er skatten vi betaler på, og hvornår skal det ind.

            Bum bum, det var gode spørgsmål. Jeg vil forsøge at besvare dem der ikke kræver at I selv går ud og undersøger for meget :)

            Befolkning:
            Byen har, som udgangspunkt omkring 400 indbyggere, inklusive familier og arbejdere på yderligt beliggende gårde.

            Boliger:
            Byen består af tre dele; den indre by, som er små 30 huse, inklusive den ene kro og et par butikker, centreret omkring et lille torv. Det er den del der ligger i forbindelse med den, nu ødelagte, borg der har beskyttet byen før; den anden del er placeret i en løs cirkel omkring den indre by, med mere afstand mellem husene, hvor flere af dem har små haver og muligheder for at dyrke lidt krydderurter og grøntsager. Denne del ligger spredt ud i den omkringliggende skov, i skyggen af store egetræer; den sidste del er de yderliggende bygninger, gårde, fårhyrders hytter og nogle få små hushold.

            Mad:
            Den primære vare er korn, men der er også en del kvæg, får og geder, og naturligvis høns og gæs. Der er også en del vilde frugter og nødder, og en enkelt gård har en større æble plantage.
            Det er ikke super almindeligt at gå på jagt, men det er tilladt at jage mindre vildt, så som kaniner, fasaner og endda vildsvin.
            De fleste fødevarer behandles direkte, så man slagter selv, sørger selv for at samle frugt og nødder.
            Byen har generelt et godt overskud, faktisk en del mere end andre byer af lignende størrelse, så der er rigeligt med mad til byen, til baronens skatter og tilmed en god mulighed for at eksportere i mindre omfang, hovedsageligt til nabodalen.

            Materialer:
            Der er rigeligt med træ, selv om den tidligere baron havde en aftale med druiderne om ikke at gå ind på deres område. Der er dog en uafhængig skovhugger lejer på kanten af den sydlige skov.
            Der er også et mindre stenbrud i de nordlige bjerge, hvor man har hentet sten til borgen, men det ser ikke meget aktivitet for tiden, da man hovedsageligt bruger træ til bygningerne i byen.
            Jern er, lige nu, en import vare, hvilket hæver prisen lidt. Der kunne være mulighed for at finde en åre i bjergene, måske det er på tide at hyre et hold dværge?
            Og så er der naturligvis guldminen, som er en indbringende forretning i den rent økonomiske afdeling.

            Specielle bygninger:
            Byen har to møller, én vind og én vand, beliggende i yderområderne, i hver sin “ende” af byen.
            Der er en enkelt smedie, beliggende i mellem delen af byen. Den er ret stor, da den dækker hele byens behov, samt de omkring liggende gårde. Den er drevet af en familie, en elver og hans dværge kone og deres to børn. De laver generelt ikke våben og rustninger, men kan godt klare en ordre hvis det skal være.

            Terræn:
            Dalen er generelt dækket af skov, med et meget bakket terræn, gennemskåret af et utal af mindre åer og et par større floder.
            Omkring byen er der en større flod i den vestlige yderdel, so bl.a. forsyner vandmøllen.
            De tætteste bjerge er imod nord, hvor den korteste vej tager omkring 2 dage med vogn, eller halvanden dag til fods og en dag til hest.
            Byen er bygget omkring in forhøjning, hvor borgen er bygget.

            Veje:
            Der er to større veje i området; den ene kommer ind fra nabodalen og er den eneste rigtige vej ud af dalen; den anden fører mod nordøst, til guldminen.
            Derudover er der et utal af forskellige spor mellem byen og de yderliggende bebyggelser, men ingen rigtige veje.
            Det er nemt at komme til dalen om sommeren og i det tidlige efterår, men om vinteren sner passet til, og dalen bliver afskåret fra resten af landet i omkring 7 måneder, længere i en hård vinter.

            Fester og kultur:
            Der holdes naturligvis høstfest i efteråret. Det er generelt en ting som hele området samles om, hvor der foregår en masse forskellige ting rundt om på byens forskellige pladser og åbne områder.
            Der holdes også en “Arvedag”, som basalt set er en mindre festdag til ære for Baronens datter, holdt på hendes fødselsdag. Den ligger i foråret, og folk bruger den ofte til at få spist de sidste rester af vinterforrådet.
            Der holdes INGEN religiøse helligdage, da kirken ikke har den store tilstedeværelse i dalen.

            Der er ikke de store kulturelle hensyn at tage, da folk har mere fokus på at overleve og have det lidt rart, end på hvad man må og ikke må. Det er dog almindeligt at man kan spille Drageskak, et spil der minder om det skak vi kender, men med anderledes træk og monstre.
            Der gælder generelle love; ikke stjæle, ikke slå ihjel, ikke svindle, betal din skat, osv.

            Skatter og afgifter snakker vi lige om næste gang I har et roligt øjeblik, eller i det mindste et tidspunkt hvor der ikke er noget der forsøger at slå jer ihjel :)

            Dejligt med spørgsmål :D

          • #38093 Svar
            Tobias B T
            Deltager

              Jeg har et forslag til et projekt der ville kunne hjælpe byen.

              Introducing: The WizGuard tower!

              Planen: Et funktionelt troldmands tårn, kombineret en vagtpost til at holde udkig efter problemer fra syd og infomere os om alle de problemer der kunne opstå igennem et fakkel baseret kodesprog.

              Hvis noget kommer forbi er processen simpel:
              [ol]
              [li]Vagterne rapportere til byen igennem fakkel systemet[/li]
              [li]En mindre del af vagtposten tager ud for at undersøge yderligere.[/li]
              [li]Hvis hvad end der dukker op ikke er direkte fjendligt dirigere vagterne det mod tårnet[/li]
              [li]Troldmanden og vagterne giver det en grundig analyse[/li]
              [li]Hvis de har noget der pinger derefter magic eller detect good and evil stoppes de med de samme og vi sender en større styrke ind for at holde styr på det[/li]
              [li]er de stadig villige til at samarbejde, må de “set up shop” omkring tårnet[/li]
              [li]Når de forlader skal de undersøges ligesom da de ankom[/li]
              [/ol]

              Fakkel kode

              @= ild
              _=slukket

              @@@
              Angreb

              _ _ _
              Hvis dette er der alt for længe er der nok noget galt

              _@_
              All clear

              @_ _
              Uidentificeret aktivitet

              _ _@
              Neutrale send diplomater

              _@@
              Magi Send forstærkninger

              @@_
              Bæster

              @_@
              Friendlies

              Seems reasonable right

            • #38131 Svar
              Kim A
              Deltager

                kun lige ét spørgsmål, hvilken troldmand stoler du nok på til at varetage den her opgave?

              • #38135 Svar
                Nikolaj S
                Deltager

                  Ikke min, det er helt sikkert ;)

                • #38173 Svar
                  Rune K
                  Deltager

                    Som skrevet på facebook, vil jeg gerne se så mange som muligt til generalforsamlingen i næste uge. Så derfor er der et level til alle der er med på landet, hvis I deltager :)

                    Denne bonus stacker IKKE med bonussen fra facebook ;)

                  • #38175 Svar
                    Claus W
                    Deltager

                      God stil B)

                    • #38176 Svar
                      Nikolaj S
                      Deltager
                        Rune K wrote:
                        Som skrevet på facebook, vil jeg gerne se så mange som muligt til generalforsamlingen i næste uge. Så derfor er der et level til alle der er med på landet, hvis I deltager :)

                        Denne bonus stacker IKKE med bonussen fra facebook ;)

                        Fedt, godt initiativ! Især for mig som åbenlyst kommer uanset hvad :silly:

                      • #38267 Svar
                        Rune K
                        Deltager

                          Og så lige for dem der ikke kommer på facebook ;)

                          Der var så dejligt på landet…

                          Efter aftenens tur på landet, og en god køretur hjem, er jeg blevet i tvivl om jeg har motivationen til at køre kampagnen videre herfra.

                          For de i gruppen der ikke var med i aften, kommer her en meget kort opsummering:

                          Rufus besluttede sig for at kigge nærmere på planten i ruinen af borgen, og som tidligere rakte den sine rødder ud for at fange, og kompostere ham.
                          Rufus svarer igen med en Guiding Bolt imod selve planten, hvilket indleder en kamp.
                          Hver gang planten tager en hvis mængde skade skriger den i smerte og giver psychic damage til hele området, hvilket uheldigvis dækker hele byen.
                          Efter kampen finder gruppen alle i byen døde, deres hjerner slået til mos.

                          VIGTIGT: Jeg er absolut ikke sur over at det skete, det er som det er og det er helt fint :)

                          Problemet nu er at hele ideen med kampagnen var at den kører omkring en by i udvikling, så der er god mulighed, og in-world logik, for at have cirkulation i spillergruppen mellem spilgange.

                          Da hele byen nu er udryddet, er det fikse omdrejningspunkt væk, og jeg er meget i tvivl om hvordan jeg rent faktisk kan køre det videre i samme spor.

                          Den ene mulighed lige nu er at lukke landet ned, komme med en epilog og så starte en ny kampagne op.
                          Den anden er at forsøge at redde hvad der reddes kan, og ændre kampagnens omdrejningspunkt radikalt.

                          Under alle omstændigheder, tak for i aften, det var interessant xD

                          Vi ses til Genesys i næste uge :D

                        • #38268 Svar
                          Kim A
                          Deltager

                            ok…

                          • #38269 Svar
                            Nikolaj S
                            Deltager

                              Personligt syntes jeg det ville være interessant at holde fast i omdrejningspunktet i byen, og forsøge at genopbygge. Vi har trods alt nogle forudsætninger for det, byen står stadig, vi mangler bare folk villige til at flytte ind.

                              Syntes i hvert fald ikke at der er nogen grund til at gøre det til endnu et adventuring party, når det jo ikke var hensigten.

                            • #38273 Svar
                              Rune K
                              Deltager
                                Nikolaj S wrote:
                                Personligt syntes jeg det ville være interessant at holde fast i omdrejningspunktet i byen, og forsøge at genopbygge. Vi har trods alt nogle forudsætninger for det, byen står stadig, vi mangler bare folk villige til at flytte ind.

                                Syntes i hvert fald ikke at der er nogen grund til at gøre det til endnu et adventuring party, når det jo ikke var hensigten.

                                Jeg kan lide din optimisme :D

                                Jeg tænker at det vil komme til at kræve en fandens masse benarbejde og sikkert en stor bid af kampagnen som primært social play.

                                I kommer til at skulle rejse tilbage til hovedstaden for at rapportere, komme med en helvedes god forklaring og så i gang med at tromme både politisk, økonomisk og folkelig støtte sammen til at genoptage projektet.

                                Men hvis der er konsensus i gruppen om at det er en god ide, så er jeg helt klart med, det lyder fantastisk :D

                              • #38275 Svar
                                Nicklas S
                                Deltager

                                  Jeg er helt enig med Nikolaj, lad os fortsætte kampagnen som den er. What could possibly go wrong?

                                  I øvrigt Rune, er det okay at jeg sender dig et resume med det jeg forestiller mig min karakter har lavet de 3 sessions jeg har været fraværende?

                                • #38276 Svar
                                  Rune K
                                  Deltager
                                    Nicklas S wrote:
                                    Jeg er helt enig med Nikolaj, lad os fortsætte kampagnen som den er. What could possibly go wrong?

                                    I øvrigt Rune, er det okay at jeg sender dig et resume med det jeg forestiller mig min karakter har lavet de 3 sessions jeg har været fraværende?

                                    Ja da, du smider der bare over face chat npr du har det klar :) Husk dog at der kun er gået halvandet døgn ;)

                                  • #38277 Svar
                                    Nikolaj S
                                    Deltager

                                      Du startede trods alt ud med at sige at det ville blive svært!

                                      Vi har da også okay forudsætninger for at få det til at køre rundt, med et par åbne muligheder ;)

                                    • #38278 Svar
                                      Morten O
                                      Deltager

                                        Synes også vi skal køre videre
                                        Det må da kunne redes på en måde

                                      • #38279 Svar
                                        Rune K
                                        Deltager

                                          Jeg bøjer mig, med stor glæde for jeres lyst til at køre landet videre, og bruger de næste uger på at lægge en overordnet plan, få en ide om hvad der kan komme i vejen og hvordan jeres forskellige karakterer er forbundet til resten af kongeriget :)

                                          Mange tak :D

                                        • #38282 Svar
                                          Kim A
                                          Deltager

                                            Vi to skal lige have en snak med hensyn til min character og landet… den nye “situation” sætter min character i et moralsk dilemma jeg har brug for en snak om.

                                          • #38283 Svar
                                            Rune K
                                            Deltager
                                              Kim A wrote:
                                              Vi to skal lige have en snak med hensyn til min character og landet… den nye “situation” sætter min character i et moralsk dilemma jeg har brug for en snak om.

                                              Gerne. Face chat, eller en onsdag? Begge passer mig fint :)

                                          Viser 19 svartråde
                                          Svar til: Landlig Idyl med 5E
                                          Dine informationer:




                                          Videre til værktøjslinje